Flow er ikke hurtighed, flow er harmoni
Flow – fra kravlende børn til voksne yogier Flow har altid optaget mig. Allerede i mine tidlige år som pædagog...
Gratis fragt ved køb over 599 kr • Levering indenfor 1-3 hverdage • 4.9 ⭐ på Trustpilot
SIDSTE FRIST FOR TILMELDING ER DEN13.4.!
Weekenden inviterer dig ind i et rum, et space om du vil, hvor vi vender blikket indad for at mærke hvad vi skal åbne mere op for.
Hvor vi skal mærke, sanse og reflektere for at komme ud af hovedet og ned i kroppen.
Ned i kroppen og mærke hjertet banke, vejrtrækningens bevægelser og lade spændinger og uro slippe deres tag i os.
Jeg har en “kiste fuld af guld” som jeg gerne vil dele med dig, og jeg har nøje udvalgt og designet weekenden, så du får det bedste af det jeg har.
Forårs weekenden i Sverige vil være fyldt med yoga, meditation, sødyp, sauna og gus, sunde og nærende vegetariske måltider samt hygge og dejligt samvær.
Yoga retreatet er for dig, der gerne vil give dig selv et lille ekstra kærligt pusterum, og vil lade yoga og meditation åbne dig for, hvad forårets spirren har at byde på i dig og dit liv.
Undervisningen med yoga vil ikke kræve, at du slår knuder på dig selv. Vi vil arbejde med bevægelsesflow, så du mærker, hvordan du kan bruge bevægelser, stillinger og vejrtrækning til at komme ind i kroppen. Mærke dit nærvær. Yogaklasserne vil være en kombination af det bløde og sansende og det mere varmende og styrkende.
Alle er velkomne.
Jeg tager mig af alle, og møder hver enkelt med hele mit hjerte og min energi.
Retreatet, er for dig, der via meditation, bevægelse og refleksion, vil finde ro, nærvær og balance og give dig selv et åndehul og pusterum, i nogle rammer, som i den grad kalder på at lade sanserne åbne og være nysgerrig på, hvad der spirer i dig.
Du skal have mod på at fordybe dig, og søge indad og gå ind i den stilhed, som også er en del af opholdet.
Yogaklasserne vil være en balanding af rolige og sansende, og dynamiske og styrkende.
Hvis vejret tillader det, vil vi benytte naturen til bevægelse, meditation og bål.
“Skoven kalder” er et magisk åndehul midt i den svenske skov, ca 2,5 time fra København.
“Skoven kalder” betegner sig selv som “Basic luxury”.
Stedet er ejet og drives af danske Claus og Friederikke og deres lille hund Sussi. De vil oftest være til stede når vi er der. OBS i fht allergi overfor hund!
Maden er vegansk, farverig og lækker for både øjet og ganen.
Søen er kold og energigivende, og saunaen er varm og omfavnende, med sit brændefyr og saunagus.
Omgivet af den smukke og rolige natur, skal vi bo i små hytter der er hyggelige, og ligger i en afstand på mellem 50 og ca 200 meter fra hovedhusene.
En dejlig tur ad skovstien frem og tilbage.
En plet hvor stilheden, roen og naturen omslutter dig og tiden nærmest står stille. Bare at være til stede kan give dig en følelse af, at stedet og området emmer af visdom, omfavnelse og kærlighed.
Hovedhuset, og huset med den smukke yogasal og spisesal er fælleshusene, hvor du kan sidde og slappe af, nyde vores fælles måltider (lækker morgenmad, frokost og aftensmad), brændeovnen, kaffe/the eller bare være; for det har man lyst til.
Der er fint dele bad og toilet i hovedhuset og ved salen, hvilket vil sige, at der blot er en lille gåtur i naturen, når man skal til og fra sin hytte.
Både værelserne og salen, og den SPRIT NYE JURT er med gulvvarme, er ny istandsatte, med så stor respekt for naturen og materialerne, at bevidstheden om, at ”less is more” og ”keep it simple” kravler ind under huden på én.
VÆRELSERNE
Der er mulighed for både at vælge eneværelse, 2 personers eller 3-5 personers.
Der er en merpris for eneværelse.
Hvis I er en gruppe på 3-5, der gerne vil sove sammen, så kontakt mig inden tilmelding, så vi sammen kan finde den løsning, der passer bedst.
Der er IKKE bad og toilet på værelserne.
TRANSPORT
Du skal selv sørge for transport til Skoven Kalder. Inden weekenden vil du modtage en mail med alt praktisk, og her vil jeg også være behjælpelig med at formidle kontakt, hvis der er interesse for samkørsel.
Kristina Petersen –
Ansigtet både foran og bag Yoga Atelieret
Det er mig, der skal føre dig fra hovedet og ind i kroppen via yoga, bevægelse, vejrtrækning og meditation. Jeg arbejder meget intuitivt i min undervisning, og mit mål er, at give mine deltagere en oplevelse af frihed i deres krop og derved også i deres sind. Både i min undervisning i studiet, og på mine retreats.
Jeg bruger forskellige bevægelsesflows, vejrtrækningsteknikker og bindevævstræning til at guide dig ind i et fokus og et nærvær, så du mærker dig selv lige nu og lige her. Udover at bruge pilates og yogaflows til at skabe mental og kropslig bevidsthed, så holder jeg meget af meditationens effekt. Både nu og her hverdags meditationer og yoga nidra.
Du kan læse mere om mig her.
Da jeg startede min egen praksis for ca 16 år siden, var det primært pilates jeg lavede. Indenfor de sidste 10 år har yoga fået en større plads i mit hjerte og i min daglige praksis og undervisning. Jeg har drevet Yoga Atelieret siden 2015 med gennemsnitligt 12 faste klasser om ugen.
På de forgangne år har jeg tydeligt mærket, hvor stort et indpas stress og pres har fået i manges hverdag, og hvor stor en positiv virkning yoga og meditation har i at kunne håndtere det hurtigere tempo.
Vi har brug for at sætte farten ned!
Passe på os selv.
Yoga handler ikke om at være god til yoga, men om at være god til livet.
Om at tage yogaen med ud fra yogamåtten.
Jeg glæder mig til, at byde dig velkommen på dette nærende yoga retreat.
Du skal have lyst til at søge ind i kroppen via både bevægelse , meditation og vejrtrækningsøvelser, og lade dine sanser åbne for hvad der byder sig undervejs.
Det er en fordel, at du ikke har fysiske begrænsninger.
Alt på programmet er et tilbud som du kan vælge at plukke i, som du har lyst til.
Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte Kristina på mail@yogaatelieret.dk eller tlf. 61701160, for en uforpligtende snak.
– ønsker du eneværelse vil der være en merpris på 800 kr, som tillægges til betaling i februar.
– inkluderet i prisen er fire dage og tre overnatninger, alle måltider, drikkevarer, kage, sauna, gus, lån af diverse udstyr til al yoga, og undervisning.
Skriv ved tilmeldingen i kommentarfeltet, hvem du vil sove sammen med, hvis I er flere, der tilmelder jer sammen.
Betaling
Ved tilmelding vil du blive faktureret et depositum på 1500 kr. Du kan kun booke én plads af gangen, da det er vigtigt, at jeg har info på hver enkelt deltager.
Herefter vil du modtage faktura på det resterende beløb, den 1.2.25 med mindre andet aftales med Kristina /Yoga Atelieret.
Ved afbud senest to måneder før afrejse (den 1.3.25.), vil du få din betalte rate minus depositum retur. Efter den 1.3.25 betragtes tilmelding og betalinger for bindende, men du er velkommen til at finde en anden, der kan tage din plads. Kristina /Yoga Atelieret ønsker blot info herom.
Betingelser
Bliver du forhindret i at deltage, kan du indtil to måneder før afgang få dine indbetalinger minus depositum tilbage. Er der under to måneder til afgang, anses tilmelding og betaling for bindende, men du har stadig mulighed for at finde en anden, der kan overtage din plads, jeg ønsker blot at få besked herom.
Du vil frem til vi skal afsted modtage mails, på den mailadresse du benytter ved tilmelding. Du vil modtage nyhedsbreve om reatreatet og mails med div. informationer, inspirationer og tilbud inden vi skal afsted.
Retreatet gennemføres ved min. 12 deltagere.
OBS!
Du kan trygt tilmelde dig. Er jeg nødsaget til at aflyse turen, af den ene eller anden årsag, får du naturligvis alle dine penge retur!
Flow – fra kravlende børn til voksne yogier Flow har altid optaget mig. Allerede i mine tidlige år som pædagog...
Noget af det smukkeste ved et retreat… …er ikke kun roen, stilheden, naturen, maden eller yogaen. Det er mødet mellem...
Selvomsorg i overgangsalderen: Din indre balance er vigtigere end nogensinde Overgangsalderen er ikke bare en fase – det er en...
Lytter du, før “livets vand” koger over? Kender du metaforen om frøen i det langsomt opvarmede vand? Hvis man lægger...
Yoga & Fordøjelsen – Et Twist til Velvære Har du nogensinde oplevet, at din mave begynder at rumle midt i...
– forbindelsen til bindevæv og psoas Vidste du, at der er egentlig er en forskel på begreberne “åndedræt” og “vejrtrækning”?...
Mine tanker – Jeg tror rigtig meget på at stressforebyggelse er afgørende for vores generelle sundhed og trivsel, og jeg...
Jeg bruger begrebet “Ullola” i min undervisning. Rigtig meget faktisk! For de faste deltagere jeg har på min hold er...
Det bedste tidspunkt at meditere på er… der hvor du får det gjort. Måske vil du rigtig gerne i gang...
Gennem de sidste 12-14 år har yogaen og meditationen lært mig rigtig meget. En af de virkelig livsændrende er, at...
Da min yogarejse startede for ca 12 år siden, var jeg mest fokuseret på den fysiske del, asanas. Jeg har...
Du har helt sikkert stiftet bekendtskab med stillingen Savasana, som en afsluttende del af en yogaklasse. Stillingen, der er så...
Må alle levende væsner være – Trygge og beskyttede Raske og stærke i krop og sind Glade og fredfyldte Støtte...
Både ja og nej Jeg er fan af at skabe en åbning for, at mærke, hvad der sker i krop...
Vidste du dette om dit bindevæv? Bindevævet eller fascia er kollagene strukturer/væv som er at finde overalt i vores krop....
Tak for en hyggelig eftermiddag 💛
I fredags holdt jeg åbent hus – og jeg havde æren af at fejre ikke bare én, men hele tre milepæle:
✨ 10 år som selvstændig
✨ 4 år med Yoga Atelieret på vores nuværende adresse
✨ Nyligt medlemskab af Tuse Næs Erhvervsforum
Og hvilken dag det blev!
Tak til alle jer, der lagde vejen forbi – med smil, blomster, kram, gode snakke og masser af god energi☀️
I fyldte rummet med nærvær og gjorde dagen til noget ganske særligt.
Det betyder mere, end ord kan rumme.
Jeg føler mig dybt taknemmelig for anerkendelsen og den støtte, jeg mærker fra jer – både på dagen og gennem årene.
At få lov at leve af det jeg elsker, og skabe et rum for ro, styrke og nærvær – det er ikke noget, jeg tager for givet.
Tak for jer. Tak for tilliden. Tak for at I er en del af det hele 🌿
Namasté,
Kristina
Kig forbi – jeg har noget på hjerte 🧡
Tænk engang… i år fejrer jeg og Yoga Atelieret (der startede som KrisPilates og KrisPilates og Yoga) 10 års jubilæum!😃
Og denne sommer er det 4 år siden, at vi færdiggjorde byggeriet og dermed den fysiske ramme for Yoga Atelieret, her ved vore hjem på smukke Tuse Næs🧘🏼♀️
Det føles både som et blink – og som et helt liv. Fyldt med åndedrag, bevægelse, sved på panden, grin, stilhed, fællesskab og dejlige stunder.
Og også alt den forvirring, tvivl, usikkerhed og bøvl, der til tider følger med at være selvstændig og studie ejer😳
I morgen fredag den 27.6. åbner jeg dørene og hjertet lidt ekstra.
Fra kl. 15.30-18.00 åbner jeg for en kærlig eftermiddag i haven og studiet, hvor jeg starter med at dele lidt om rejsen, drømmene, visionerne og det, der har formet stedet, og der er plads til at hygge, at mødes, nyde et glas og ønske hinanden en god sommer 🌿
Det er i samarbejde med Tuse Næs Erhvervsforening – og alle er velkomne.
Også dig, som bare er nysgerrig, har gået forbi og tænkt “hvad mon der foregår derinde?” eller dig, som følger med her på mine kanaler og vil hilse på ansigt til ansigt, og dig der er en del af studiet, og måske har været med helt fra starten.
Varme sommerkram
Kristina
Når du krammer dig selv efter yoga… virker det faktisk!❤️
Denne uge har jeg inviteret mine yogahold til at give sig selv et lille kram – eller en kærlig gestus – efter praksis. Ikke som noget fjollet. Men som noget dybt respektfuldt.
Og ved du hvad?
Det gør en forskel.
For når vi afslutter en praksis med ros, varme og selvkærlighed, så fortæller vi kroppen og hjernen:
“Det her var godt for mig – det vil jeg gerne mere af.”
Det påvirker vores belønningscenter.
Det styrker vanen.
Det vækker lysten til at vende tilbage.
Og det minder os om, at vi ikke skal fortjene omsorg.
Vi skal øve os i at give den til os selv🧡
Så næste gang du ruller måtten ud, løber en tur, mediterer eller bare… er dig:
Luk øjnene. Læg en hånd på hjertet, eller slå armene om dig selv og mærk et kram.
Sig stille: “Tak.”
Det virker.
Og det føles rart.
🧡
Projektfri Zone – din yogapraksis uden præstationspres 🙏
Hos mig skal du ikke kunne stå på hænder, binde knude på dig selv eller ligne noget fra Instagram.
Det vigtigste er ikke, hvor smidig, stærk eller balanceret du er.
Det vigtigste er… at du dukker på❤️
At du møder op – med dig selv, som du er.
At du er nysgerrig og villig til at mærke efter, lytte til kroppen og øve dig i at være til stede.
Jeg kalder det en projektfri zone – for her handler yoga ikke om at nå noget, men om at være i det der er.
Mine hold starter op igen i uge 33, og der er plads til netop DIG.
Stiv som et bræt, følsom som et barnehjerte, stærk som en okse eller bare træt i kroppen, eller hovedet og træt af krav.
🧘♀️ Kom som du er – og lad resten blive ved døren.
Du kan læse mere om alle de faste forløb og tilmelde dig på yogaatelieret.dk
Jeg vil elske at byde dig velkommen🥰🙏🏼
Sommervarme kram
Kristina
#hverdagsliv #yogabalance #nærvær #nuet #værtilstedeinuet #værinuet #nærværende
#mindfulnessdk #yogaatelieret #holbækhardethele #spiritualitet #krispilatesogyoga #selvomsorg #yogadk #yogaholbæk #yoga #gearned #sundhed #stress #stressaf #nydnuet #levlangsomt #levindefraogud #kærlighedtillivet #yogamodstress #dybro #detskeriholbæk #refleksion #atlevevågent
Mihaly Csikszentmihalyi...
(prøv at sige det tre gange hurtigt efter hinanden 😅)
Det lyder måske som noget, man bestiller på en fancy kaffebar – men han er faktisk manden bag en af de mest brugte teorier indenfor psykologi, pædagogik og læring og... for mig nu - yoga🧡
FLOW.
Det her lille (men store) begreb har fulgt mig siden mine unge år som pædagog – og i dag fylder det ALT i min undervisning.
Men flow er ikke nødvendigvis hurtigt.
Det er ikke svedigt, avanceret eller en skjult bootcamp i yogaklæder.
Det er nærvær. Forbindelse. At være i det🙏🏼
Jeg har skrevet et blogindlæg om det – om flow på yogamåtten, i vuggestuen og i livet.
Og om hvorfor jeg ikke guider vejrtrækninger som en metronom eller presser nogen igennem 40 solhilsner (med mindre de har meldt sig til de årlige 108 solhilsner)💛
Du kan læse hele indlægget på hjemmesiden via link i bio – og nyde et lille roligt flow i videoen her.
Når du har læst blogindlægget vil jeg elske at høre dine tanker🥰🙏🏼
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gratis
tips & tricks
Du har ikke tilføjet noget til kurven.