De fleste af os, vil helst undgå “stormvejr” i vores liv. Altså kriser, udfordringer, problemer, ubehag, konflikter osv.
Men dette “stormvejr” gør os stærkere.
Vi lærer af det.
Vi udvikler os.
Vi bliver klogere.
Vi kan ikke komme udenom livets perioder med “stormvejr”, men vi kan øve os i at navigere i det, og blive stærkere.
Og vi kan øve os i at blive gode til at favne og være i stilheden mellem “stormvejrene”.
Lige nu mærker vi vinden vise sin magt her i Dk, og det fik mig til at tænke på, at det er stormen, der gør os stærke.
På et tidspunkt lavede man et eksperiment i Arizona, hvor man byggede en Bio-dome, som en lille kopi af jorden.
Planter og træer havde her de bedste vilkår.
Temperaturen var perfekt.
Luftfugtigheden var perfekt.
Mulden var perfekt.
Vandingen var perfekt.
Men alligevel døde træerne og væltede, når de nåede en hvis højde.
Hvorfor?
Fordi der ikke var nogen vind.
Der var ikke blæsevejr og stormvejr, som kunne hjælpe træerne med at opbygge et stærkt rodnet, så de kunne stå fast.
Så de voksede og fulgte varmen og lyset, men kunne ikke stå imod vægten og højden.
Vi har også brug for stormvejr og modvind.
Ligeså vel som vi har brug for stilheden, til at mærke, at vi har fat i vores rodnet og indre styrke, og roen til at skabe nye skud og blomstre.
Hvad tænker du om dette billede af stormvejr og stilhed?