Gratis fragt ved køb over 599 kr • Levering indenfor 1-3 hverdage med GLS, DAO eller POST NORD • 4.9 ⭐ på Trustpilot
Der er noget helt særligt ved at tage en pause fra hverdagen. Et par dage, hvor kalenderen ikke dikterer tempoet, og du får lov til at trække vejret helt ned i maven. Tid væk fra pligter, lister og støj – og tid til at vende opmærksomheden hjem. Det er lige præcis dét, et retreat med mig handler om.
Mine fire retreats er med fire forskellige temaer: (klik og læs mere)
Sensommerretreatet – Chakras og energien i dig
Efterårsretreatet – Sanseligt og meditativt
Retreat betyder at trække sig tilbage – ikke for at flygte fra livet, men for at møde det mere nærværende. Når vi giver slip på hverdagen for en stund, får nervesystemet lov at lande. Vi skaber plads til ro, til fordybelse, til at mærke os selv – uden præstation, uden krav.
Nogle tager på retreat fordi de er ved at blive trætte helt ind i sjælen. Andre kommer for at forebygge og fylde op i tide. Uanset grunden, så sker der noget magisk, når vi giver os selv lov til bare at være.
Du styrker dit fundament indefra, så du kan stå stærkere og blødere – både i dig selv og i livet.
Når jeg sammensætter mine retreats, er der altid nøje udvalgt omgivelser – natur, stilhed og tryghed er vigtige elementer. Vi skal kunne trække vejret frit, se horisonten og mærke skoven eller havet omkring os.
Vi bruger yogaen til at lande i kroppen. Det handler ikke om at kunne noget bestemt – men om at være med det, der er. Vi bevæger os blidt, styrkende, sansende. Vi arbejder med vejrtrækningen, med nærværet og med små ritualer, der støtter ro og forbindelse.
Når kroppen og vejrtrækningen falder til ro, bliver sindet stille. Og i stilheden får hjertet og intuitionen mere plads.
På mine retreats indgår også perioder med stilhed – oftest om morgenen og frem til frokost, og i undervisningsrummet. Det giver tid til at mærke effekten af praksis, uden at skulle forklare eller analysere. Du får mulighed for bare at være, uden forklaring, uden filter. Bare dig.
Du bestemmer selvfølgelig selv, hvor meget stilheden skal fylde for dig. Det vigtigste er, at vi respekterer vores egen og hinandens rum og indre processer.
Samtidig er fællesskabet og det sociale en vigtig del af retreatet – vi spiser sammen, vi griner, snakker og deler, når det føles naturligt. Der er plads til både stilhed og snak, dybde og latter. Nogle har brug for meget alenetid, andre nyder at være en del af fællesskabet – og det hele er helt okay. Du må komme præcis som du er, og tage det du har brug for.
Et retreat med mig er en kærlig pause. Det er et rum, hvor du ikke skal præstere, men bare møde dig selv – med alt hvad du er, lige nu.
Det er tid til at lande.
Tid til at lytte.
Tid til at være.
Forårstur den 23.-25. april 2027!
Åben for tilmelding.
Fokus på dit BINDEVÆV!
TRE DAGES yoga retreat på Rødegaard i Mols Bjerge. Denne weekend inviterer dig ind i et roligt og nærende rum, hvor du kan sænke skuldrene og lade opmærksomheden vende indad…
Tilmelding åbner den 1.11.26!
Næste selvkærlige weekend i Sverige er FIRE DAGE i den 18.-21. nov 2027!
Her smutter vi igen ud i den dybe, rolige og magiske skov i Sverige. Vi, der kan mærke, at krop og sind kalder på en lille time-out. Vi, der kan mærke, at vi trænger til at vende blikket indad og lade os nære af skovens dybe og vise ro.
Tilmelding åbner den 1.11.26!
Den 3-5. september 2027 tager vi på chakra – yoga og hamam retreat weekend på Stuebjerggaard i Nordsjælland!
Chakra yoga og meditationsretreatet på Stuebjerggaard vil være fyldt med yoga, meditation, hamam, sauna og gus, sunde og nærende vegetariske måltider samt hygge og dejligt samvær.
Vinterretreat den 26.-28. februar 2027.
Åben for tilmelding.
Yoga og meditationsretreat på Fyrregaarden i Odsherred på Sjælland.Fra den dybe og stille vinterro til at energien vender tilbage og livskraften får plads.
Lyset vender stille og roligt tilbage og kroppen begynder at søge balance efter vinterens indadvente energi henimod forårets spiren…
Tak for en dejlig retreatweekend!
Dejlig yoga, dejlig mad, dejligt sted, dejlige kvinder, dejligt sødyp og sauna, dejlig sovekammerat, dejlige gaver. Jeg følte mig så dejlig indeni. Ro og veltilpashed. Kæmpe TAK!
Fantastisk tur til Sverige fyldt med ro, nærvær, inspiration, yoga, pilates, selvforkælelse, søbad, saunagus, lækker mad og en masse skønne quinder.
Hovedet og krop har det skønt efter denne weekend. TAK!
Yoga Atelieret med Kristina er et fantastisk sted at dyrke yoga, finde roen og blive guidet 🙏🏻🧘🏻♀️💜
Jeg skal på mit andet Retreat til november og har allerede bestilt til foråret. Yoga Atelieret er et sted hvor man kan være sig selv OG ja bare VÆRE🫶🏻 så skønt og balsam for min sjæl.
Yoga Atelieret er medlem af Rejsegarantifonden og følger div rejsevejledninger, og er din sikkerhed i så fald, der skulle opstå en situation, hvor ydre omstændigheder gør at retreatet ikke kan gennemføres.