Gratis fragt ved køb over 599 kr • Levering indenfor 1-3 hverdage med GLS, DAO eller POST NORD • 4.9 ⭐ på Trustpilot

Hvordan måler vi egentlig, om vores yoga praksis virker?

Virker det egentlig det yoga der??

Når vi taler om udvikling i yoga, falder blikket ofte (helt naturligt) på det fysiske.
Kan jeg nå mine tæer nu?
Er min krop stærkere, mere smidig, mere fri i sine bevægelser?

Asanas er taknemmelige på den måde. De kan ses, mærkes og måles. Kroppen giver hurtigt feedback, og fremskridt føles konkrete og motiverende. Og det er der slet ikke noget galt i.

Men yoga stopper ikke ved yogamåtten. Yoga handler ikke kun om det er sker, når vi er hoppet i de bedste yogaleggings og bevæger os på vores måtte.
Og måske er de vigtigste forandringer egentlig dem, der ikke kan måles i stillinger, gentagelser eller dybe bagoverbøjninger.

For yoga og det meditative handler rigtig meget om det, der sker indeni.

Bliver vi mere medfølende – med os selv først og fremmest, men også med andre?
Taler vi lidt pænere til os selv på de dage, hvor kroppen eller livet ikke makker ret?
Reagerer vi knap så hurtigt med et snappy comeback – og lytter lidt mere?

Oplever vi mere klarhed i vores liv?
Ikke nødvendigvis fordi alle svar pludselig lander, men fordi støjen dæmpes, og giver plads til at være med det der er i os.
Fordi vi bliver bedre til at mærke, hvad der faktisk er vigtigt for os – og hvad der bare larmer.

Og hvad med indre tilfredshed?
Den stille følelse af, at noget allerede er okay, som det er.
Ikke som resignation, men som en dyb accept.
Et sted, hvor vi ikke hele tiden skal forbedre, fikse eller optimere os selv.

Disse forandringer er mere subtile. De kan ikke postes i et før/efter-billede.
Men de kan mærkes i hverdagen.

I måden vi trækker vejret midt i noget svært.
I pausen, før vi svarer.
I evnen til at blive stående i os selv – også når livet bølger og måske udfordrer os.

Måske er det her, yogaens egentlige udvikling ligger.
Ikke i hvor langt benet kan løftes, men i hvor blidt vi møder os selv, når det ikke kan.

Så næste gang du spørger dig selv, om din yoga praksis “rykker noget”, kan du prøve at måle på noget andet end kroppen:

  • Er jeg blevet mere medfølende?

  • Har jeg mere klarhed?

  • Oplever jeg mere indre tilfredshed – også midt i det uperfekte?

Hvis svaret bare er lidt mere end før, så er der faktisk sket rigtig meget.

Godt gået – keep up the good work.

Kærligst Kristina

yoga mere end bare bevægelse
Kurv
🎁 kun 599,00 kr. fra gratis fragt DK 🇩🇰
Kurven er tom.

Du har ikke tilføjet noget til kurven.