Gratis fragt ved køb over 599 kr • Levering indenfor 1-3 hverdage • 4.9 ⭐ på Trustpilot 

Hvornår er det egentlig bedst at meditere?

Det bedste tidspunkt at meditere på er…

der hvor du får det gjort.

Måske vil du rigtig gerne i gang med at meditere, og leder efter tips og tricks til, at komme sætte den helt rette stemning, på det helt rigtige tidspunkt, på den helt rigtige måde.

Glem det!

Der er ikke noget rigtigt eller forkert tidspunkt, eller en rigtig eller forkert setting, eller en rigtig eller forkert måde, at gøre det på.

Det handler om, at du GØR det, og at du gør det på en måde, og på et tidspunkt, der fungerer for dig.

Mange sværger til, og anbefaler, at du skal trille ud af sengen om morgenen, drikke dit glas med citron og vand, sætte dig og meditere og slutte af med at skrive dagbog.

Hvis det virker for dig, så er det fantastisk!

Hvis ikke…så gør det på en anden måde.

Jeg starter gerne min dag med citron og vand, men jeg mediterer bedst om aftenen.

Jeps.

Når jeg har afsluttet mine hold om aftenen, så bliver jeg gerne i studiet 5-20 minutter ekstra og sidder på min pølle og lader dagen lande i mig.

Jeg bruger meditationen om aftenen til at lade alle dagens indtryk, oplevelser, to-do’s osv fordøje i mig, og lande på de rette hylder.

Jeg bruger min aftenmeditation, som et ritual, der optimerer min søvn.

Som at børste tænder, rense make-up af og lign.

Når min krop og mit sind er landet og der er ro på, så sover jeg endnu bedre.

Min søvn er vanvittig vigtig for mig, og på denne måde, ser jeg det også som en forberedelse på, at dagen i morgen kommer godt fra start.

Mærk hvad der fungerer bedst for dig.

Kh K

Kurv
🎁 kun 599,00 kr. fra gratis fragt DK 🇩🇰
Kurven er tom.

Du har ikke tilføjet noget til kurven.