Gratis fragt ved køb over 599 kr • Levering indenfor 1-3 hverdage • 4.9 ⭐ på Trustpilot 

Kapha

Denne dosha er knyttet til elementerne vand og jord, og er den dosha, der har mest fodfæste. Den er lidt svære at vælte omkuld.
Måske kan du se for dig, et stort solidt træ godt groundet i jorden. Bum.

 

Kapha typer har oftest en tætbygget, stærk krop med lidt tendens til at blive runde.
De har kraftigt hår, store ”varme øjne”, blød og stålende hud, og bevæger sig roligt.

Kapha i balance er rolige, kærlige, groundet, gavmilde, loyale, rationelle og empatiske mennesker.
Når de er i ubalance bliver de depressive, langsommere, ugidelige, sover og spiser for meget, med tyngde og ladhed til føje.

 

Er du primært kapha kan du opleve stressreaktioner som tyngde i kroppen. Du bliver lad, langsom og ugidelig. Du bevæger dig langsomt og taler langsomt, og går nærmest lidt i stå. Du kan have svært ved at tage dig sammen til selv de mindste ting, og begynder måske også at trøstespise, hvilket giver dig en større ladhed og tyngde i kroppen.
Det kan tangere af en mild depression.

 

Kapha oplever typisk at blive stresset af forandringer, da de kan lide komfort, stabilitet og at alting helst er som det plejer. Den oplevelse af at tryghed og stabilitet bliver udfordret kan udløse stress.

Her kan man tale om at deres jord element bliver for fyldigt og tynger dem for meget ned.

 

For at skabe balance i en ubalanceret kapha er det væsentligt, at gøre noget, så de ikke går helt i stå. Her vil det fx være anbefalelsesværdigt at komme ud og gå og få frisk luft hver dag.
Det kan også være bevægelse som fx en flow yogaklasse eller en lidt energisk hatha klasse. Bevægelse og frisk luft vil lette stressen og give plads til ny energi, lethed og godt humør.

Selvom det vil være ønskværdigt at ligge på sofaen og sove lidt ekstra, så er det ikke en fordel, da det netop vil skabe mere sløvhed og tyngde i krop og sind.

Kurv
🎁 kun 599,00 kr. fra gratis fragt DK 🇩🇰
Kurven er tom.

Du har ikke tilføjet noget til kurven.