Vidste du dette om dit bindevæv?
Bindevævet eller fascia er kollagene strukturer/væv som er at finde overalt i vores krop.
Tykke lag, tynde lag, mellem muskler, led, sener, organer, dybt i kroppen og overfladisk i huden – over alt.
Vores bindevæv skal trænes og holdes elastisk, for at bevare sin spændstighed og hjælpe os til følelsen af frihed i kroppen.
Årsagen til mange smerter i fx lænd, ryg, skuldre, nakke og hovedpine kan ofte findes i vores bindevæv, og ikke nødvendigvis i vores led og knogler, som mange i første omgang tror.
Bindevævet spiller en langt større rolle for vores sundhed, end vi forestiller os. Det har en betydelig indflydelse på vores evne til at have en smertefri krop.
Så hvordan kan du pleje dit bindevæv og opnå mindre ømhed og smerte?
Ved at inkorporere bevægelse og specifikke træningsmetoder, der styrker og understøtter bindevævet i din hverdag.
Du kan også hjælpe det på vej ved at tage et tilskud af kollagenpulver, som supplement til bevægelse, og ved at drikke den mængde vand, der passer til din kropsvægt, hver dag.
Her er tre gode grunde til at pleje dit bindevæv gennem bevægelse:
- Øget fleksibilitet og bevægelighed.
- Forebyggelse af skader
- Bedre kropsholdning.
Ved at gøre bevægelse og træning til en del af din daglige rutine, kan du altså styrke dit bindevæv og opnå en smertefri og mere bevægelig krop.