Historien om hjorten
Mange i studiet spørger til et billede, jeg har hængende med en hjort fuld af blomster. Et billede som jeg købte i Ikea, da vi byggede Yoga Atelieret i 2021.
Historien er den af mine spirituele oplevelser, der betyder allermest for mig, og vær forberedt; den er lidt lang.
Jeg skal prøve at gøre den kort.
For knap tre år siden fik jeg min anden tatovering: En feminin kronhjort med blomster gevir.
Jeg var slet ikke i tvivl om at jeg skulle have den, og at den skulle placeres tæt ved mit hjerte.
I sommeren 2019 læste jeg “Se mor jeg danser” af Puk Elgård, og var meget begejstret. Den spirituelle indianske stemning om totemdyr og indre selv og styrke, rørte mig dybt.
Da jeg skulle starte alle mine hold op efter den sommerferie, havde jeg travlt. Meget travlt. Og var nok en anelse for presset.
Men hey…Jeg lever jo af at hjælpe andre, så jeg kløede på.
En nat havde jeg en enormt livagtig drøm. Den var så ægte, og jeg kan stadig se det hele fuldstændig klart for mig.
I drømmen kørte jeg i min bil ud af vejen, hvor jeg bor, og pludselig ser jeg, at alle stopper og fægter med arme og ben af mig.
De råber af mig: “Så du det ikke…? Hvordan kunne du ikke opdage det?”
Jeg havde kørt en kronhjort ned. Og jeg havde overhovedet ikke opdaget det.
Den ligger i vejkanten.
Den lever.
Jeg holder dens hoved, og den kigger på mig med store brune øjne.
Jeg ringer 1812 for at få hjælp, men de kan ikke høre mig i den anden ende. Jeg kan høre dem, men de kan ikke høre mig, uanset hvor højt jeg råber.
Hele resten af min drøm går med at jeg ikke kan trænge igennem. Jeg kan ikke få hjælp fra andre.
Jeg sidder med dyret og…så vågner jeg.
Jeg kan huske at den står fuldstændig klart for mig. Jeg kan se det hele, og i dagene efter er min første tanke, at drømmen har et tema, der vil fortælle mig, at jeg er så egoistisk, at jeg absolut ser mig selv som den altoverskyggende hjælper, der partout skal redde alle andre.
Jeg tolker den virkelig negativt, og bliver ret træt af mig selv…
Efter nogle uger, hvor jeg banker mig selv i hovedet over at være så selvforherligende, vender mine tanker tilbage til Puks bog.
Hvordan finder man sit totemdyr, og hvad mon mit er?
Jeg søger lidt på det, og finder frem til at ifølge indiansk tro så er mit totemdyr/sjæledyr HJORTEN…
Lige der så jeg det hele i et HELT andet billede – Jeg fik en åbenbaring om du vil.
Det handlede IKKE om, at jeg skulle redde alle andre.
Det handlede om, at jeg skulle redde mig selv.
Jeg er hjorten, og jeg skal passe på mig.
Jeg kom ikke igennem til 1812, fordi det ikke var dem, der skulle redde hjorten.
Det var mig der skulle det.
Det er kun mig, der kan passe på mig og i sidste ende redde mig fra at blive “kørt ned”.
Lige der besluttede jeg, at jeg skulle have en feminin kronhjort med blomster gevir, ved mit hjerte, så jeg hele tiden kan blive mindet om, at JEG SKAL PASSE PÅ MIG.
Da jeg ser billedet i Ikea to år efter, er det fuldstændig åbentlyst for mig, at det billede skal selvfølgelig hænge i mit nye Yoga Atelier, i orangeridelen.
Hjorten har en kæmpe plads i mit hjerte, og er en daglig påmindelse om, at det er ok, at sætte farten ned.
At det er mig, der skal passe på mig.
