Gratis fragt ved køb over 599 kr • Levering indenfor 1-3 hverdage • 4.9 ⭐ på Trustpilot  

Grundet vinterferie i uge 7 vil der blive afsendt pakker mandag og fredag!

Multitasking min bare røv!

 

Jeg bliver så træt.

Jeg har i lange perioder haft følelsen af, at være helt udmattet og forvirret i mit hoved. Men hvorfor, havde jeg svært ved at lure.

Jeg havde en gang en arbejdsleder, der sagde til mig: ”du bliver kun stresset, af de ting du ikke når.”

Det har jeg så levet i efter i lang tid, og  tænkt ”shit mand, jeg er da vildt god til at multitaske, og nå det hele på den halve tid.”

 

Jeg kom til at hundse med både børn og mand, og overføre til dem, at de jo også skulle være super effektive. Jeg blev irriteret, hvis ikke andre handlede på ting, i samme tempo som jeg selv gjorde. Jeg kunne blive helt stresset, hvis ikke der blev svaret på en sms eller mail, eller hvis vores hjem var lidt mere rodet, end jeg synes det skulle være. ( Jeg kan stadig godt synes, at vi roder for meget, men det peger jo også bare på mig selv…)

 

Men selvom jeg piskede rundt og ordnede både her og der, kunne jeg alligevel have hjertebanken, total tankemylder i mit hoved og følelsen af ikke at være effektiv nok.

Holdt, stop, stands!!

Det er bare ikke det værd.

Jeg blev enig med mig selv om, at der skulle ske noget nyt. Jeg har virkelig øvet mig i at “slappe af” og finde lidt manjana-tilgang til tingene, og ved du hvad…det føles helt rart!

 

Jeg laver stadig to-do lister og krydser af, når en opgave er løst, men forskellen fra før til nu er, at jeg koncentrerer mig om den opgave jeg er i gang med og er tilstede i det, så mine tanker ikke farer afsted til det næste og det næste og det næste.

 

Nogen kalder det monotasking (det gør jeg fx) og andre kalder det singletasking og i bund og grund handler det om at gøre en ting af gangen. Det falder utrolig godt i tråd med tanken om, at gøre et aktivt valg og at være til stede i nuet og mærke efter.

 

“Men så kan jeg jo ikke nå alt det jeg skal”, tænker du måske. Men det sjove er, at hvis du aktivt vælger at gøre én ting af gangen og være nærværende i det, så for du løst opgaven nemmere og hurtigere og med større tilfredsstillelse.

 

Ved at øve os i, at være til stede og gøre én ting af gangen, så sænker vi stresshormonerne i kroppen. De pulser rundt, når vi prøver, at kapere flere ting på én gang, og det er der jo ikke nogen af os der kan holde til. Ved at lave en realistisk to-do liste og prioritere gøremålene, får vi flyttet ”listen” fra hovedet og ned på et papir, hvor vi så kan koncentrere os om det vi skal.

 

Jeg begyndte også at lægge mærke til, at det især var i perioder, hvor jeg synes jeg skulle nå det hele på den halve tid, at jeg fik migræne. Jeg trak ikke vejret ordentligt, jeg spændte op i nakke, skuldre og ryg og glemte helt at nyde, og at mærke efter.

 

Så den eneste måde min krop kunne få mig til at lytte var, at kyle et migræne anfald i hovedet på mig – bogstaveligt talt – så jeg nærmest blev pacificeret og  måtte begrave mig under dynen.

 Hvis du selv lider af migræne, så kig her, hvordan du kan lære at trække vejret optimalt og slippe af med en del af dine anfald.

Så hvis jeg skal vende tilbage til udtalelsen fra min tidligere arbejdsgiver, så ”nej”, min hjerne og min krop reagerer (som nok alle andres), når der er alt for mange bolde i luften på én gang. Jeg bliver nødt til at have kastet den ene bold før jeg har hænderne og hjernen fri til at gribe den næste.

 

Jeg øver mig stadig i det og anbefaler alle andre også , at gå i gang med at øve. For i bund og grund handler det vel om at turde sige at:

”et nej til noget eller nogen, er et ja til mig selv!”

Vi skal passe på os selv for på den måde bliver vi endnu bedre til at passe på hinanden.

God dag til jer alle Kærlige hilsner Kristina

Start med at trække vejret – lær hvordan på åndedrætsworkshoppen “Åndedrætstræning – mærk dit åndedræt og mærk sig selv”

Kurv
🎁 kun 599,00 kr. fra gratis fragt DK 🇩🇰
Kurven er tom.

Du har ikke tilføjet noget til kurven.