Noget af det smukkeste ved et retreat…
…er ikke kun roen, stilheden, naturen, maden eller yogaen.
Det er mødet mellem mennesker.
Kvinder, som i udgangspunktet er fremmede for hinanden, men som i løbet af få døgn væver tråde af fællesskab, genkendelse og omsorg.
Torsdag eftermiddag lander deltagerne én for én. Nogle genkender hinanden fra tidligere retreats eller mit studie. Nogle kommer alene, med bankende hjerte og sommerfugle i maven.
Andre har en veninde med under armen og har allerede grinet hele vejen fra DK.
Og alligevel – alle lander stille.
Føler sig frem.
Giver plads.
Fredag begynder noget særligt at tage form. Stemningen løsner sig, smilene bliver varmere, og der kommer mere liv i øjnene. Skuldrene sænker sig en tand mere, og man begynder at fornemme et vi.
Små samtaler opstår – på stien mellem hytterne og jurten, i køkkenet, i sofaen foran brændeovnen, med strikketøjet mellem hænderne.
En spørger nysgerrigt ind. En deler noget, der ligger tæt på hjertet. En anden nikker stille og sender et blik, der siger: jeg forstår dig.
Lørdag er det tydeligt: Nu er vi et fællesskab. Det mærkes i saunaen, hvor de erfarne guider de nye. Der deles tips og tricks, grines og heppes under de kolde dyp i søen, og næres omsorg, hvis én bliver lidt svimmel af varmen.
Ved middagsbordet har de fundet deres pladser. Ikke fordi nogen bestemmer det, men fordi relationer er vokset frem. Snakken flyder, latteren runger, og man bliver siddende lidt længere. Bare fordi det føles godt.
Det er magien ved retreat.
Ikke noget jeg kan planlægge – men noget der opstår, når tryghed, ro og ægthed får lov at folde sig ud.
To gange om året planlægger jeg rammen for disse magiske fælleskaber. Jeg har en plan og en rød tråd, og lader derfra altid energien i gruppen og min intuition råde resten af vejen. To gange om året pakker jeg bilen med alt det nødvendige og alle mine gode intentioner, og tager på retreat med en gruppe kvinder, der (ofte) ikke kender hinanden i forvejen, og alligevel ender med at rejse hjem lidt mere forbundet.
Med sig selv – og hinanden.
Hvis du mærker et lille sug i maven – en nysgerrighed, en længsel efter både ro og nærvær – så er du hermed inviteret.
💛 Måske det er din tur næste gang?
